Hestetorvets historie

Der hvor det store hus med tårnspidserne står i dag ned mod jernbanen lå Svinetorvet i gamle dage. Ganske tæt ved Hestetorvet lå Røde Port ud til Københavnsvej – praktisk nok, for byen var jo omgivet af Byvolden.

Markedsplads til gavn og glæde

Bønderne fra omegnen kom ind til byen for at sælge og købe dyr. Det har været med at skabe grundlaget for bydannelsen – og ikke mindst skabe fortjeneste til de mange stenrige storkøbmænd, der kom til at dominere oplandsbyen Roskilde fra 1700-tallet.

Hestene kunne få vand fra ”Hestebrønden”, der lå tæt ved Algade nær stedet, hvor der i dag står en stenkumme med heste på siden. Kummen er skabt af Karl Glem i 1934. Bønderne kunne også skylle halsen på de mange værtshuse rundt om torvet – det er sikkert gået livligt til.

Hestetorvet blev nu også brugt til andre ting. D. 29. Juni 1728 blev tjenestepigen ”…Mette Iversdaatter halshugget på Hestemarks Torvet i Roskilde…” Hun havde dræbt sit nyfødte barn, fordi faderen ikke ville kendes ved det.

Nye tider

Med jernbanens ankomst i 1847 skiftede Hestetorvet karakter. Der blev opført hoteller i kanten omkring torvet, og kroer og knejper fik nye kunder. Senere blev der etableret busstation.

Fra 1871 blev der afholdt dyrskue på Hestetorvet, men det blev efterhånden for lille, så dyrskuet i 1893 flyttede til Køgevej, hvor Roskildes Rådhus ligger i dag.

I 1961, hvor alt stod i bilismens tegn, blev hele Hestetorvet overbygget med en parkeringsplads i to etager, og ned mod Algade blev der bygget nogle ikke videre smukke cafeteria- og butiksbygninger. Det hele blev heldigvis fjernet i 1994, hvor torvet fik sin nuværende brolægning og bygningen ned mod Algade.

Krukkerne

I 1999 forærede ejeren af leverpostejfabrikken Stryhn, Elsebeth Stryhn, tre kunstværker til byen. De er skabt af keramikeren Peter Brandes, og de har en symbolsk henvisning til Roskildes gamle byvåben med tre skjolde. Henrik Nordbrandts digt ”Junker Kristoffer” er indridset i krukken nærmest stationen.