Havn gennem mere end 1000 år

Det er ingen tilfældighed, at Roskilde Havn ligger, hvor den ligger. Datidens logistikchefer kunne se, at Roskilde havde lige det, der skulle til:

• Roskilde lå midt i det netop samlede rige, som nu også omfattede Skåne.
• Beliggenhed på en høj bakke, hvor kirke og kongsgård kunne ligge.
• Tilbagetrukkethed i fjorden væk fra det åbne hav, hvor sørøvere huserede.
• Placering ved den øst-vestlige landevej mellem Skåne og Jylland.
• Nærhed til helligsted ved Vindinge.

Datidens skibe var så fladbundede, at de kunne gå ind på ganske lavt vand, hvor man kunne bære gods og varer ind eller læsse direkte på en hestevogn ude ved skibet. Derfor var store moler og broer overflødige.

To havne

Byens to havne lå ved Sankt Jørgensbjerg og ved Roskilde, mens handelspladsen lå oppe i det, der i dag er Byparken, ud for Sankt Ibs Kirke. Senere fik stedet navnet Vindeboder – Vendernes boder – altså den internationale handelsplads.

Fra havneby til kirkeby

Handelspladsen og havnen var i fuld gang indtil ca. 1200, hvorefter aktiviteten faldt drastisk for snart at forsvinde helt. Skibene var blevet større og kunne derfor ikke komme ned gennem fjorden længere, så man måtte i stedet sejle op til Frederikssund med fladbundede fartøjer for at hente varerne. Mens havnen sygnede hen, udviklede Roskilde sig imidlertid til en vigtig kirkeby. Byen lå godt placeret ved øst-vest-vejen over Sjælland, og de rejsende skulle jo i kirke undervejs. Små skuder bragte dog fortsat øl og tømmer til købmændene fra Tyskland og Norge i et mindre omfang.

En ny start

I 1834 blev fjordens sejlrender gravet ud til tre meters dybde, og der blev bygget en rigtig havn. Nu kunne der komme dampskibe til fjorden, som sejlede færgefart med varer og passagerer, og større sejlskibe kom til Roskilde med tømmer, salt og kul. Storkøbmændene i Roskilde gik bedre tider i møde, og udviklingen smittede af på Roskildes betydning som oplandsby.

Jernbanen vinder

Snart blev jernbanen en trussel for skibsfarten, og flere og flere varer kom til og fra Roskilde med banen fra Holbæk og København. Efterhånden som nye banestrækninger kom til, svandt færgefarten ind. Erhvervshavnen oplevede et sidste opsving da Risø Atomforsøgstation blev bygget i 1950’erne, men herefter blev havnen i stigende grad et tilholdsstedsted for lystsejlere, roere og udflugtsbåde.

Fiskeri

Selv om skibstrafikken ikke havde den store betydning, var fiskeriet i sydfjorden vigtigt gennem flere århundreder, hvor sild, flyndere og især ål var vigtige indtægtskilder for de lokale fiskere. Først i slutningen af 1900-tallet gik fiskeriet ned, og forurening og mulig overfiskning førte til at erhvervet uddøde i 2002.

100 års badeanstalt

I midten af 1800-tallet opdagede danskerne, at det var sundt at bade, hvorfor der blev bygget en badeanstalt ved Kællingehaven. Dette tiltag fandt dog sin ende i 1950’erne på grund af kloakeringen og den deraf tiltagende forurening.

Lystsejlads i Kravlegården

Lystsejlerne lå for svaj ud for havnen gennem mange år. Al sejlads var forbudt i Øresund under Anden Verdenskrig, hvorfor mange flyttede deres lystbåde til Roskilde Havn, som blev et helt sejlermekka med mylder på havnen og store kapsejladser med mange tilskuere.

Fjorden fik i denne periode tilnavnet ”Kravlegården”, fordi den udgjorde et meget beskyttet og snævert farvand. I 1972 blev den første lystbådehavn bygget ved siden af erhvervshavnen, og i 1997 blev den udvidet ud mod Kællingehaven, så den nu næsten rummer 300 bådepladser.