Stændertorvets historie

Det lille torv kom til at hedde Rådhustorv, men først længe efter at et nyt rådhus blev bygget i 1735. Her blev holdt kornmarkeder, mens Algade blev brugt til slagtermarked og meget andet. I 1835 blev en husrække foran Det Kongelige Palæ revet ned, hvorefter Nytorv blev dannet.

Torv og haveanlæg

Da det gamle rådhus fra 1735 blev revet ned i 1884, blev Rådhustorvet noget større, og i 1895 blev springvandet opført, alt sammen med tilskud fra byens store mæcen, O.H. Schmeltz. Husene på den store plads foran Palæhaven blev dog først revet ned i 1908 – hvilket også blev betalt af O.H. Schmeltz. I en ganske kort periode havde byen herefter ét stort torv – men allerede i 1911 blev der etableret et fornemt haveanlæg, der fyldte det meste af pladsen.

Nyt navn til Nytorv

I 1921 skiftede Nytorv officielt navn til Stændertorvet - opkaldt efter Stænderforsamlingerne, der blev afholdt i Det Kongelige Palæ fra 1834 til den nye grundlov blev indført i 1849. Imidlertid slog torvets nye navn ikke an endnu.

Stændertorvet skabes

I 1932 blev haveanlægget atter sløjfet, så der nu blev dannet ét stort, samlet torv, hvor der skulle være plads til både parkering og markeder. Først i 1954 blev hele torvet navngivet Stændertorvet. Det tog nogen tid, før det nye navn slog igennem, men i dag ved alle, hvor Stændertorvet ligger.

Den seneste ombygning

I 2008 påbegyndte kommunen et grundigt forarbejde med stor borgerinddragelse omkring en omlægning af Stændertorvet. Arbejdet med det nye torv gik i gang i 2014 og stod færdigt i april 2016.