Peder Kornerup blev født som bondesøn i 1725 i Allerslev ved Lejre. Som 14-årig kom han i lære hos købmand Bruun på Børsen ved havnen i Roskilde. Peder giftede sig med købmandens datter, Sophie, og fik dermed mulighed for i en alder af bare 25 år at erhverve Langes købmandsgård på Stændertorvet nummer to.
Forretningen voksede sig hurtigt stor, så Kornerup var snart en af byens største skatteydere.
Da Sophie døde meget ung i barselsseng i 1756, giftede Peder sig snart efter med en købmandsdatter fra Hillerød ved navn Kirstine. Hun fik 17 børn, hvoraf 14 overlevede. Dermed lagde parret grunden til den magtfulde Kornerup-familie, som på mange måder kom til at gøre sig gældende i byen.
Da Peder Kornerup døde i 1782, drev Kirstine købmandsgården videre i 19 år indtil sin død, hvorefter en af parrets sønner overtog rollen som storkøbmand i Roskilde.
Forhuset ud mod torvet er ombygget flere gange, bl.a. med en ny overetage, men gårdanlægget er heldigvis i store træk intakt, så man i dag kan opleve, hvor stor en købmandsgård kunne være i sytten-attenhundredtallet.
I 1860 havde gården 23 ansatte, og man beskæftigede sig med både landbrugsvirksomhed, bryggeri, brænderi og anden fremstillingsvirksomhed. Der hørte 120 tønder land til virksomheden, og produkterne herfra indgik i handelsvirksomheden udover vin- og kornhandel.
Storkøbmændene styrede Roskilde gennem byrådet, og en del af dem opnåede den fine titel kgl. agent, der nærmede sig status af adelstitel.
Ud over eneret på al handel bestyrede storkøbmændene acciseboderne, der lå ved byens porte. Her blev der krævet bomtold af alle varer, der kom ind i byen. Da købmændene fik en fast procentdel af afgiften, var opkrævningen ganske effektiv.
Efterhånden mistede storkøbmændene deres betydning og omsætning. I 1858 tabte de eneretten på al handel i byen, og i 1920 blev handelsforbuddet ti kilometer omkring købstæderne ophævet. Det fik en mængde små købmandsforretninger til at myldre frem både i og omkring Roskilde.