Skyttegravsrester ved Justitsrådsbakken
Bag ved Justitsrådsgalleri III kan man se de eneste bevarede spor af Tunestillingens 100 år gamle skyttegrave. De øvrige 200.000 m3 udgravet jord fra anlægget blev hurtigt hældt ned i skyttegravene igen efter Første Verdenskrigs afslutning, så landmændene atter kunne dyrke deres jorde.
De gravede helt til krigen sluttede
Skyttegravene ved Justitsrådsbakken er både de eneste bevarede, og de sidst anlagte. Så sent som den 17. august 1918 blev den sidste skyttegravslinje ved Justitsrådsbakken udgravet – og det sidste pigtrådshegn ved gården Evashøj var ved at blive rejst, da krigen blev afsluttet med våbenhvilen den 11. november 1918.
Skyttegravene ved Justitsrådsbakken hørte til det såkaldte Karlslunde-afsnit af stillingen. De to andre var Tune- og Roskilde-afsnittet. Arbejdet ved Karlslunde-afsnittet blev organiseret af Femte Ingeniørkompagni. Kompagniet var på knap 100 mand, der skulle sørge for at planlægge og lede arbejdet. Selve arbejdet skulle udføres af en bataljon fodfolkssoldater. Der var en række bataljoner, som skiftedes til at varetage opgaven – som regel en til to måneder ad gangen.
Gravearbejde
Selv om bataljonernes styrketal formelt kunne være oppe over 600 mand, var der i praksis kun 2-300 mand på arbejde dagligt. Gravningen foregik ved håndkraft med hakker, spader og skovle. Alt efter om jorden var let eller svær svingede dagsnormen for, hvor meget den enkelte soldat skulle grave mellem 1,5 og 4,5 m3.
I første omgang gravede man 80 centimeter ned. Dernæst anvendte man den opgravede jord som brystværn på 60 centimeters højde, så en stående skytte i alt var beskyttet i 140 centimeters højde. Gravene blev dog senere uddybet med en færdselsgang, som havde en dybde på 160 centimeter.
Ud over skyttegravene skulle der graves ud til mandskabsrum, flankeringshuler og –gallerier, kanon-standpladser, dræningsanlæg, telefonkabler m.m. Så selv om selve hovedlinjen blev gravet på bare halvanden måned, blev der arbejdet stort set uafbrudt på anlægget i tre år.
