Gustav Wied – byens revser

Busten her blev opsat af Gustav Wied Selskabet i 1988. Den er oprindeligt skabt af Elise Brandes i 1908.

Forfatteren og satirikeren Gustav Wied flyttede til Roskilde i 1897. Han indlogerede sig på Frederiksborgvej 11 i en kvistlejlighed sammen med sin kone og på daværende tidspunkt to børn. Her i byen faldt han til ro og skrev nogle af sine hovedværker, både de første satyrspil og romanen ”Slægten”.

Kastellet

I år 1900 havde Wied tjent så meget på forfatterskabet, at han kunne flytte ind i sin store, nyopførte villa "Kastellet", som findes endnu på Byvolden 25. Der er ikke offentlig adgang til vilane - kun til mindelunden ved siden af grunden.

De spiddede

Flere af figurerne i Wieds romaner og teaterstykker kan genkendes i datidens Roskilde, som han kaldte Gammelkøbing. Nogle er stykket sammen af flere personer, men andre er meget entydige. I bøger som ”Livsens Ondskab” og ”Knagsted” er der nogle helt gennemgående figurer:

• Thummelumsen havde sit klare forbillede i den skævryggede antikvitets- og tobakshandler Mellerup på Algade nær Røde Port.
• Luksusbugen - den tykke formand for ”Ædedolkenes Klub” kan genkendes som Emil Matthisen fra  købmandsgården i Algade 9, den senere Djalma Lunds gård.
• Den grumme Knagsted var nok overvejende hans ven, fotografen Kristian Hude, men også ham selv.
   

Wied og kvinderne

Wied har været en rød klud for kvindebevægelserne gennem årene. Et af hans valgsprog var ”Børn, dyr og kvinder er lykkelige - men vi mennesker…”

Wied stak nu også til sig selv med sin spidse pen – hér i sin selvbiografi i Gyldendals Boghandels Katalog i 1901:

Jeg er født let og hurtigt d. 6. marts 1858
Konfirmeret 1873.
Boghandler 1874.
Dumpet til Studentereksamen 1880.
Paa Sagførerkontor 1881.
Dumpet påny 1882.
Huslærer 1883.
En Dag paa Blaagaards Seminarium 1884.
Student 1885.
Cand. phil. 1886.
Timelærer 1887.
Digter 1889.
Pebet ud 1890.
I Tugthuset 1891.
Gift 1896.
Avlet børn, dernæst bygget Hus;
og vil omsider dø elsket og savnet den 12. april 1927

Det sidste kom nu ikke til at holde stik. Gustav Wied blev i sine sidste år ramt af sygdom og økonomiske problemer. Han var plaget af stærke mavesmerter, og i 1914 resulterede hans problemer i at han begik selvmord med cyankalium.