Røde Port og Byvolden

Røde Port var en af byens fem byporte, hvis bomme blev lukket om natten. Ved portene lå acciseboderne, hvor der blev opkrævet afgift for alle varer, som blev indført i byen. Opgaven blev varetaget af Roskildes storkøbmænd, der fik en del af afgiften som betaling for indsatsen.

I 1851 blev købstædernes handelsmonopol ophævet, og i den forbindelse også den såkaldte portkonsumption i Roskilde.

Byvold

Da kongerne Svend, Knud og Valdemar kæmpede om at dele landet imellem sig, fik Svend Grathe lidt før 1150 opført en vold hele vejen rundt om Roskilde. Volden var ti meter bred med en voldgrav udenom, og på toppen var en palisade af træ. Volden lå hele vejen rundt om det, der i dag er det indre Roskilde (se Byvoldens forløb i billedgalleriet).

Byens vokseværk

Byen holdt sig i adskillige hundrede år inden for byvolden, men ekspansionen op gennem 1800-tallet var årsag til, at byvolden blev fjernet og siden hen bebygget. I dag er der ingen spor tilbage af byvolden.

Kongeporten

I en årrække fra 1641 og frem var der en aflåst port til Kongevejen mellem Roskilde og Hedehusene. Kun kongens og hans nærmeste havde nøgle til porten og tilladelse til at færdes på kongevejen. I 1685 blev forbuddet for menigmand mod at bruge vejen ophævet.

Først rød, så grå, og så rød igen

I 1847 blev byens grænse flyttet ud til den nye jernbaneviadukt. Selvom den nye port var grå, blev den stadig kaldt Røde Port. Da automobilkulturen trængte sig på, blev portåbningen udvidet i 1936, så de firehjulede kunne passere uden at få ridser i lakken. I den forbindelse blev porten malet rød, så der igen var sammenhæng mellem dens farve og navn.