Københavnsvejens historie

Københavnsvej var i mange århundreder en skrøbelig jordvej mellem Roskilde og hovedstaden. Den megen trafik i ofte vådt føre forvandlede ofte forbindelsen til det rene pløre, så hestevogne og kærrer måtte færdes ved siden af selve vejen. Det betød, at vejen efterhånden blevet meget bred.

Kongevejen

I 1641 var kong Christian d. 4. blevet så træt af den dårlige vej, at han satte et mægtigt arbejde i gang med at etablere en kongevej, hvor kun han selv og de nærmeste undersåtter måtte færdes. Bønder, der boede langs strækningen, blev tvangsudskrevet til at udføre det grove arbejde, hvilket ikke ligefrem skabte begejstring blandt roskildebønderne. Men hvis man forsøgte at snyde sig fri af det hårde vejarbejde, var straffen en tur på træhesten.

Roskilde har siden sin etablering som bispesæde i 1020, og angiveligt også før den tid, udgjort et vigtigt trafikalt centrum i kraft af sin beliggenhed ved fjorden, og i kraft af landevejen, der gik mellem Øst- og Vestsjælland, og dermed også mellem Skåne og Jylland.

Galgebakken

Lige ved siden af Københavnsvejs indløb i Roskilde var galgebakken strategisk placeret, så tilrejsende kunne se, hvad der skete, hvis man ikke opførte sig ordentligt i byen.

Opsynsmænd forfulgte synderne: Bondens eller vognmandens heste kunne blive skudt, vogn med last kunne blive konfiskeret, men mange nøjedes med at skulle bøde en tønde korn.

Fri bane igen

Efter godt tyve år som lukket vej for kongen og hans nærmeste, blev vejen i 1665 åbnet som alfarvej, hvor alle kunne færdes, men der var evindelige klager over dens tvivlsomme tilsnit. I 1700-tallet kunne turen fra København til Roskilde sagtens tage fem timer, men kun hvis føret var tørt og godt.

Københavnsvej det værste

Da den berømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr kom hjem fra sin berømte rejse til de arabiske lande i 1767 som den eneste overlevende af fem deltagere, spurgte kronprinsen ham, hvordan rejsen var gået. Niebuhr svarede, at på turen fra Arabien til Roskilde kunne det gå an, men fra Roskilde til København var vejene ganske nederdrægtige.

Ny vej

I 1772 blev en ny, lige vej anlagt med assistance fra franske ingeniører som bygmestre. Den ny vej blev etableret med stabilt underlag og brolægning, og siden da er det kun gået fremad.