Flankeringshulen Grusgrav Nord skulle dække pigtrådshegnet i retning mod Tune. Hulens vægge i jernbeton er 12-15 cm tykke, mens loftet måler 20-25 cm. Derudover var hulen dækket med knap en meter jord, og øverst var der lagt store sten, som skulle få fjendtlige granater til at detonere, før de ramte betonen. Hulerne kunne kun yde beskyttelse mod sprængstykker og fuldtræffere fra lette feltkanoner.
Fra de to skydeskår skulle soldaterne skyde ned langs pigtrådshegnene med deres Madsen rekylgeværer, som var en let form for maskingevær. I den store lysåbning i midten skulle der stå en gasprojektør, så man kunne oplyse et område på op til 400 meter ved et natligt angreb. Det forsænkede gulv markerer beredskabsrummet, hvor soldaterne opholdt sig.
Efter krigen skulle lodsejerne selv sløjfe anlæggene på deres jord. Til gengæld fik de lov at beholde materialer, samt en kontant erstatningssum. Denne sum blev udregnet efter, hvilke og hvor mange materialer og bygningsværker, der lå på deres jord. For en samlet erstatningssum på 16.000 kr. blev Tokhøjgård opført med stuehuse og stald i 1923.
Det var Skyttegravsforeningen - en forening af de lokale lodsejere - der fik forhandlet en høj erstatningsgodtgørelse igennem. Foreningen holdt en stor fest i 1920 for at fejre det gode forhandlingsresultat.