Skyttegravsladen på Stålmosegård

Den 15. november 1915 begyndte anlæggelsen af Tunestillingen, der var en skyttegravsstilling på tværs af Østsjælland fra Køge Bugt til Roskilde Fjord. Anlægget gik tværs gennem strækningens landbrugsjorde, blandt andet jorden omkring Stålmosegård.

Tunestillingens skyttegrave blev anlagt tværs gennem adskillige landmænds jorde, blandt andet omkring landsbyen Vindinge. Det påvirkede naturligvis landmændenes udbytte af jorden, at deres arealer blev opgravet til skyttegrave. 

Kompensation nødvendig

Staten vedkendte sig, at der skulle gives kompensation for bøndernes tabte indtægter og nedsatte en vurderingskommission, som skulle tage stilling til, hvordan bønderne skulle kompenseres.

Skyttegravsforeningen

For at påvirke kommissionen og sikre størst mulig kompensation organiserede nogle af bønderne sig i en Skyttegravsforening med gårdejer Brochmann fra Vindinge sogn som formand.

De første erstatningsbeløb blev meldt ud i sommeren 1916. De lød kun på 3-400 kr. pr. tønde land. Det fik de organiserede landmænd til at protestere. Kommissionens modsvar var, at 172 berørte jordejere havde indgået forlig om prisen, mens kun 28 havde vist sig ”umedgørlige”.

Reetablering efter krigen

En ting var erstatningen her og nu. Noget andet var, hvordan afviklingen af skyttegravene skulle foregå, når krigen sluttede. Skyttegravsforeningen tilbød at stå for reetablering af landbrugsjorden, når krigen var slut - mod betaling samt ret til at beholde alle anvendte materialer.

Vurderingskommissionen mente, at dette krav var alt for stort, men da krigen sluttede frygtede man uro blandt de indkaldte soldater, og regeringen valgte derfor at sende dem hjem med det samme. Der var derfor intet alternativ til at lade jordejerne selv genskabe landbrugsjorden.

Genbrug af materialer fra skyttegravene

Én af de bønder i Vindinge, der havde været aktiv i Skyttegravsforeningen var Chrf. Hansen, som ejede Stålmosegård i Vindinge. Efter nedlæggelsen af skyttegravene på hans jord, benyttede han træbeklædningerne fra dem til at opføre en ny lade.

Chrf. Hansen hørte til blandt sognets spidser, og han var én af de sognemænd, der d. 1. februar 1916 gik fra hus til hus i sognet som led i den store, nationale folketælling. I sit eget hus registrerede han sin kone, to teenagebørn, tre tjenestepiger, en slægtning og to indkvarterede soldater. Alle blev registreret med navn, fødested og dato, ægtestand, fysiske skavanker, religiøs overbevisning samt profession. Folketællingen omfattede også oplysning om indtægt. Chrf. Hansen selv havde på daværende tidspunkt en formue på 27.000 kr. og en årsindtægt på 3.400 kr.

Det kan du i app'en