Invasionstrussel i Køge Bugt
I juni 1916 udlagde den tyske marine miner syd for Amager og længere syd på i Køge bugt. Det blev opfattet som forberedelse af et angreb mod København.
Udlægning af miner i dette område blev betragtet som tyskernes forsøg på at afskærme den danske flåde fra at modstå tysk landgang i Køge Bugt. Det danske forsvar forberedte sig derfor på at modstå en invasion
Strækningen fra Køge til Store Vejleå (hvor kunstmuseet Arken ligger i dag) blev delt op i tre afsnit. Bevogtningen af det midterste afsnit blev etableret på Jærnen ved Trylleskoven. Det var på denne del af strækningen, man anså et angreb for mest sandsynligt.
Kapløb med tiden
Man regnede med, at hvis tyske skibe blev spottet ud for Stevns, kunne de tre timer senere gå i land ved Mosede og Karlslunde. Og i løbet af yderligere en time kunne 12.000 mand være landsat.
Til sammenligning ville det tage fem til otte timer, før det danske forsvar var kommet helt i stilling. I tilfælde af tysk angreb skulle alle våbenføre mænd nemlig mobiliseres, hvilket ville medføre en blokering af telefonnettet. Og derfor skulle de danske soldater, der lå indkvarteret rundt omkring på gårde, alarmeres af en ordonnans, der fysisk tog rundt til dem og bad dem om at møde ved angivne alarmpladser. Derfra skulle de marchere til stedet, hvor angrebet blev sat ind. Enhederne ved Tunestillingen kunne være klar inden for fem timer, mens de midtsjællandske enheder først kunne være fremme ved kysten efter otte timer.
Utrænede rekrutter
Kystbevogtningen talte kun omkring 560 mand, der stod for at overvåge den ti kilometer lange strækning. Over halvdelen af disse rekrutter var utrænede og blev anset for ”uanvendelige til krigsbrug” af deres befalingsmænd. Chefen for 2. Division, der skulle lede forsvaret, skrev derfor til overkommandoen, at han opfattede det som sin pligt at meddele, at han med de til rådighed stående styrker ikke ”virksomt” ville kunne ”imødegå et alvorligt angreb fra søen”.
Vagttelte
Vagten blev anbragt i to pyramideformede telte på stranden, men allerede i september blev det for koldt om natten. Det nærliggende Solrød Strandbad rådede over en del træhuse langs stranden, men ville ikke udleje disse til forsvaret. Derfor bad bataljonen om tilladelse til at bygge en vagthytte. Det fik den ikke. Den måtte nøjes med et skilderhus ved siden af teltene.
Angreb tæt på
I sommeren 1916 blev en tysk invasion i Køge Bugt som led i et angreb på København opfattet som faretruende tæt på. Men angrebet blev altså ikke til noget.
Lyngen brændte
I maj 1917 kom vagterne til at antænde lyngen på Jærnen, da de lavede sig en kop the. Det resulterede i, at ¾ tønde land af det unikke landskab blev brændt af.
