Korporalshulen

Tunestillingen (anlagt 1915-1918) var en feltbefæstet linje, som strakte sig fra Køge Bugt til Roskilde Fjord. Da opstillingen af kystartilleriet omkring Mosede Fort var ved at være på plads, regnede man ikke længere med, at der ville blive landgangsforsøg her. I stedet fokuserede man på at forberede sig på eventuelle angreb via havnen i Køge.

Korporalshulen, der er opkaldt efter den nærtliggende Korporalskro, udgjorde en form for ’hjørne’ i Tunestillingen. Mod sydøst lukkede Mosede-området terrænet af ud mod kysten. Det ville således ikke være muligt for tyskerne at sætte et massivt angreb ind dér, hvilket også var årsagen til, at der stort set ikke blev gravet skyttegrave fra Korporalshulen ud mod kysten. I stedet var strækningen langs mosen til Klintegården via Himmelbjerg dækket af pigtrådshegn og en lang række huler, der kunne bestryge fjenden med geværild.

Korporalsværket

Tæt herpå etablerede man jordskansen ”Korporalsværket”, der skulle ”mindske risikoen for at forsvaret løbes over ende af mindre styrker, der om natten eller i usigtbart vejr overraskende trænger frem over mosen”.

General på overarbejde

Den 17. marts 1917 udarbejdede den kommanderende general en analyse af, hvordan et forsøg på at angribe Tunestillingen fra Køge ville udvikle sig. Det fremgår klart af hans optegning, at man opfattede det som udelukket, at tyskerne ville prøve at rykke frem over mosen. Tyngden i tyskernes angreb ville efter al sandsynlighed ligge lige ud for Karlslunde.

Generalen regnede med, at tyskerne ville angribe med 23 bataljoner, syv maskingeværkompagnier og 108 kanoner. Til forsvaret havde han blot fire bataljoner, fire rekylgeværkompagnier og 46 kanoner. Ifølge generalen ville han have brug for yderligere otte bataljoner og 24 kanoner, hvis man skulle kunne bremse tyskerne.

Men der kom aldrig noget angreb. Den danske neutralitetspolitik formåede gennem krigen at balancere mellem tyske og britiske interesser.