KFUM soldaterhjem
Fænomenet med danske soldaterhjem kan spores tilbage til 1882, hvor man i tilknytning til Vartov i København etablerede et sted, hvor soldater kunne være, og hvor man kunne sikre sig, at de tilbragte fritiden med ”opbyggelige” aktiviteter.
KFUM stillede sig i spidsen for arbejdet, og organisationens soldaterhjem bredte sig gradvist til Danmarks garnisonsbyer.
Krigen stod for døren
Soldaterhjemmet i Roskilde blev etableret i 1913, fordi den nybyggede kaserne netop var åbnet. Året efter brød Første Verdenskrig ud i lys lue, og der blev indkaldt op mod 60.000 danske mænd til sikringsstyrken.
Det øgede behovet for soldaterhjem over hele landet. Soldaterne havde brug for fristeder, hvor de kunne føle sig hjemme, hvilket var vanskeligt i lejrenes belægningsstuer. Navnlig den ældre soldat med hustru og børn hjemme havde særligt behov for at trække sig tilbage til et civilt rum.
"Opbyggelige" aktiviteter
KFUM’s soldaterhjem var kristne og fokuserede på ”opbyggelige” aktiviteter for soldaterne. Der blev sunget salmer, afholdt bibel-, bønne- og vækkelsesmøder, samt endda missionsmøder med forevisning af lysbilleder om Jesu liv.
Der var også foredrag af mere verdslig karakter: ”Opdragelse af drenge”, ”Det seksuelle spørgsmål”, ”Moralundervisning i skolen” og ”Idealer og idealet”. Dertil kom sang og ligefrem Blå Kors-møder, som skulle styre soldaterne fri af alkoholens fristelser og farer.
Man kunne dog også vælge at holde sig til bibliotekets bøger og udbud af aviser, der gav mulighed for fordybelse, eller deltage i fester på Moders dag, Oktoberfesten, Velkomst- og Majfest, Kongens fødselsdag, Julen og den store Nytårsfest.
