Roskilde Station og jernbanen
Roskilde station blev indviet i 1847. Den er bygget i italiensk renæssancestil og er i dag Danmarks ældste, eksisterende banegård. Banen mellem Altona og Kiel blev taget i brug tre år forinden, men siden nederlaget i 1864 har banegårdene på den strækning hørt til Tyskland.
Roskilde vågner
På selve åbningsdagen kørte 1.250 passagerer med toget, og efter to måneder var banestrækningen oppe på næsten 100.000 rejsende.
Nu var Roskilde blevet en turistattraktion efter mange års tornerosesøvn. Københavnerne tog på udflugt til Ledreborg, til Boserup og til Domkirken, hvilket gav restaurationslivet et herligt opsving.
Der blev bygget flere nye hoteller, blandt andet Hotel Løven (senere Jernbanehotellet) på Hestetorvet, men efterspørgslen på hotelværelser i byen var ikke så stor igen, fordi københavnere og andre tog ud og hjem samme dag med den hurtige jernbaneforbindelse.
Varetransporten blev omlagt
I løbet af få årtier overtog jernbanen langt størsteparten af al transport mellem Roskilde og København. Skibstrafikken havde ellers fået ny betydning, efter at Fjorden blev uddybet i 1834, men jernbanens fremkomst betød, at transport per skib langsomt svandt hen.
Gamle systemer fulgte med
Ved hver af byens porte lå acciseboder, hvor varer til byen blev fortoldet. Ved Roskilde station etablerede man to ekstra acciseboder. Få år efter, i 1851, forsvandt kontrollen igen efter indførsel af næringsloven.
Byen skæres over
Roskilde var endestation i de første år, men da jernbanen i 1856 blev forlænget til Korsør, blev byen for alvor ”skåret over”. Gående og kørende trafik i Roskildes gader kunne krydse jernbanen ved Køgevej, men da Masnedsundsbanen (til Vordingborg) blev åbnet i 1870 var det for farligt at passere sporene her. Fodgængere kunne fortsat gå over banen ved Hersegade, mens den kørende trafik fik en overkørsel længere mod vest ved Fruegade. Kort før 1900 blev Køgevejsviadukten bygget, og den såkaldte luftbro blev etableret til gående i samme periode.
Odin og Remisen
Remisen lå oprindeligt tæt ved Røde Port, men i 1899 byggede DSB en ny og meget større remise ved Skovbogade på den anden side af Køgevejsviadukten, hvor lokomotiver og vogne blev vedligeholdt og repareret.
Remisen er nu fredet og anvendes fortsat af Jernbanemuseet, der har istandsat skønne damplokomotiver og vogne. Museet er blandt andet i fuld gang med at genskabe Odin, som var det første lokomotiv, der kørte mellem København og Roskilde.
